Sociolekter

Ord, der ender ”-lekt”, er et forsøg på at bestemme forskellige former for udtale og sprogbrug ved tale. Sprogforskerne bruger dem til at karakterisere sproget ud fra sprogbrugernes baggrund. Da sprog ændrer sig konstant gennem årene, er det svært at sige, en gruppe mennesker snakker på én måde ud fra geografisk placering eller sociale omgangsgrupper. Der vil altid være en undtagelse i blandt stereotypen. Dette kan skabe rod i systemet.

Dialekt er den måde, vi udtaler forskellige ord på. Nogen synger ordene mere end andre. En dialekt er bestemt efter geografisk placering. Det er næsten et helt andet sprog for sig selv. Sociolekt er derimod den måde, vi vælger at udtrykke os på, og de ordvalg vi tager ud fra vores sociale placering. Så først har vi vores dialekt, og inde under dialekten har vi sociolekten.

Dengang

Sociolingvistik er en gren indenfor sprogvidenskab, der fokuserer på sprogforskelle mellem de sociale lag i samfundet. I 60’erne beskrev man de forskellige sociolekter som lavkøbenhavnsk og højkøbenhavnsk. Dengang undersøgte man blandt andet hvilke kendetegn, der er ved de forskellige sociolekter. Det var dengang højkøbenhavnsk, der var forbundet med den høje middelklasse, og lavkøbenhavnsk var forbundet med den lave arbejderklasse. Dette gav disse sociolekter deres stereotyper. Lavkøbenhavnsk blev set dengang som vulgært, da sprogbrugerne ikke var dannede og brugte blandt andet flere bandeord, og højkøbenhavnsk var set som snobbet, da sprogbrugerne var mere dannede og brugte flere svære ord i deres hverdagssprog. Allerede i middelalderen var der en forskel på de sociale lags sprog. De adle snakkede københavnsk, mens bønderne snakkede med deres geografiske dialekt, der var så tyk, at folk fra Nordjylland og Fyn ikke kunne forstå hinanden. De adle havde penge til at gå i skole og få en uddannelse, hvor de lærte at snakke ”grammatisk rigtigt” dansk. Det blev langsomt københavnsk, der blev snakket i hele landet.

Nu

Jyder bryder sig oftest mindre om ideen omkring lavkøbenhavnsk, men i tale er lavkøbenhavnsk mest brugte. Unge er begyndt at snakke mere lavkøbenhavnsk uanset, hvilken socialgruppe de tilhører. Lavkøbenhavnsk signalerer ungdom, uddannelse, succes og prestige blandt sprogbrugerne. Man viser, at man tilhører den moderne, dynamiske by. Der bliver nemlig ikke tænkt ”lav-status”, når man hører folk snakke lavkøbenhavnsk, da sociolekten er blevet normen for det danske sprog. Der er endda mange unge, der ser lavkøbenhavnsk som det danske rigsmål, altså rigsdansk.

http://languagelog.ldc.upenn.edu/nll/?p=1894

Der er mange faktorer indblandet, når en sociolekt bliver skabt. Forældrenes uddannelse er en af de større faktorer i, hvordan man snakker. Under uddannelser lærer man at formulere sig fagligt, og det vil være muligt at bringe ordene med ind i hverdagssproget. Forældrenes sociolekt går i arv under børnenes opvæksten. Forældrene har deres sociolekt fra deres omgangskreds, som smitter af på børnene. Udover forældrene har børnenes sociale miljø også en stor effekt på deres sociolekt. Hvis man kommer fra en højere middelklasse, kan man blive smittet med skældsord fra den lave arbejderklasse. De unge bruger mange, især engelske, slangudtryk i deres aldersgrupper, dog vil de sjældent bruge disse ord eller udtryk blandt forældrene. Dette kaldes kodeskrift.

Kodeskift

Vi bruger også vores sprog forskelligt, alt efter hvem vi er sammen med. Typisk taler vi i højere stil, når vi er sammen med vores bedsteforældre eller forældre og deres venner, modsat når vi er sammen med vennerne. Især unge kan bande og svine hinanden til uden, at det gør noget. Det er en del af sociolekten at tale ned til vennerne. Samtidig ved man godt, at ens forældre ikke ville tage det så pænt, hvis man brugte grimme ord over for dem. Selvom man måske ikke mener det, kan det blive opfattet alvorligt. Der foretages  kodeskift, da vi har respekt for dem, vi omgås. Unge ved, at de ikke altid kan tillade sig at snakke sådan til andre, da andre vil opfatte det på en muligvis forkert måde. Unge er de bedste til at skrifte sprogkode af alle generationer. De møder i løbet af dagen utrolig mange forskellige sociale grupper. De lærer allerede som små børn, hvordan de skal tale til forældrene og til de andre børn i børnehaven, mens de lærer at udtrykke sig.

Det kan være et problem, hvis to personer fra to forskellige socialklasser snakker sammen uden at tage hensyn til hinanden. Hvis den ene måske bruger nogle grove ord for sjov, men den anden misforstår det, fordi personen ikke er vant til den sociolekt og ikke kender den anden persons sprogbrug. Dermed kan der skabes konflikter. Det er, fordi man opfatter ord på forskellige måder alt efter baggrund. For nogle er ord fornærmende, mens de samme ord for andre er helt uskyldige.

http://www.b.dk/kultur/dansk-er-ikke-hvad-det-har-vaeret


Kilder:
http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Sprogvidenskab,_overbegreber/sociolekt
d. 10.02.16 11:00
http://dialekt.ku.dk/sociolekter/ d. 10.02.16 11:30
http://dialekt.ku.dk/sociolekter/lavkoebenhavnsk/ d. 10.02.16 11:45
http://sproget.dk/temaer/dialekter/sociolekter d. 10.02.16 12:00
http://dialekt.ku.dk/sociolekter/kronolekter/ d. 10.02.16 11:00